Til den rejse, der nu åbner sig

En uddannelse. En åbning. En åbning ned til kroppen. En sammenhæng. Et samarbejde, der starter nu. Jeg er klar ~ på rejsen. Den rejse, der altid har været meningen skulle ske, og jeg kan mærke dedikationen til den. Ligesom jeg mærker dedikationen til musikken. De to bevægelser er sande energier i mig, der flyder fra min sjæls flod og ud i den fysiske verden, hvori jeg bor. Hvori jeg kan lade mit vand ramme dem, der altid har skulle mærke dets energi, for at kunne bade i et liv af frisættelse og kærlighed. Jeg vil lade min flod flyde frit, og tillade mig selv at følge med alle bevægelserne, der sker i den. Læne mig ind i tilliden til udfoldelsen, og også gøre plads til at bredderne kan udvides, så min livsførelse ikke sker i begrænsning, men i ekspandering. Jeg er klar, også selvom det er skræmmende at give slip. I alt det jeg kender. Fysisk som følelsesmæssigt. Energetisk som materielt. Jeg er klar. Til den rejse, der nu åbner sig. Hvor jeg stiller mig frem i en verden af modtagelse. Jeg er klar. Til modtagelsen. Til givelsen. Jeg er klar. Til det valg, der er truffet. Jeg er klar. Tak. For uddannelsen. For åbningen. Den ægte åbning. Til noget. Mere. Større. Velkendt. Hjemkomst. Det er vildt at mærke. Vildt at være i. Jeg glæder mig til at holde rum. Det her rum. Et rum der også åbner op for mere musik i mig. Det hele hænger sammen, og det gør mig SÅ glad. Ind i kernen. Sjælskernen.

Previous
Previous

What do you want?

Next
Next

Ægte frihed