Adskillelse er en illusion…

Den her tekst skrev jeg torsdag den 28. december 2023, og det er et tema, som jeg længe har været i dans med. Men hvad er det, der gør, at vi vælger at byde visse ting op til dans, eller takke ja til danse-invitationen, når det egentlig bare er en falsk tryghed, der ønsker at reproducere sig selv? Jeg er færdig med det. Og alligevel er jeg sikkert ikke. I am human after all, men wow ~ hvor jeg ønsker at lade mig selv mærke frihed. Nu deler jeg det, jeg skrev dengang. For måske det også kan hjælpe dig, hvor end du er lige nu:

‘Adskillelsen føles farlig for mig. For jeg er bange for, at det jeg elsker, er væk, når jeg vender tilbage.

Det eneste der kan være væk er dig selv. For du har lagt en del af dig selv i det andet menneske, og derfor er afskeden altid så hård, for du siger faktisk farvel til dig selv, og din indre ro. Så rejs med fred min kære. Du vil altid være der, hvis du er hele dig altid. De er dig. Du er dem. Alt er en. Så hvis du går, og kommer tilbage, er alt altid, som det skal være. Uanset om ændringer er hændt. Så var det meningen. Så rejs blot med fred. Giv slip, men giv ikke slip på dig selv.

Ser du. Bølgerne skyller i land, blot for at vende tilbage, hvor de kom fra. Men hvem ved, hvilken rejse der er ud, og hvilken rejse der er hjem? Alle bølger skyller mod land. Som skyndte de sig hjem. Men ude i horisonten er det ikke til at se, hvilken vej vinden blæser, eller hvilken vej bølgerne ønsker at drage mod. Det skifter hele tiden. Lige såvel som i livet. Bølgerne rejser med fred. Ikke at rejsen altid er fredsfyldt. Den kan være heftig, hård, blød, svømmende, bevægende. Men det den altid er - er i bevægelse. Altid i helhed. Rejser du hjem eller ud? Rejser du med hele dig, eller er dele og fragmenter af dig placeret uden for din enhed?’