At skabe noget med mening

At skabe noget med mening, betyder virkelig meget for mig. Ja, nærmest alt. At skabe kan betyde mange ting. Skabe et nærværende moment. Skabe en ny sang. Skrive en tekst. Skabe et smil på egne eller andres læber. Skabelse. Hvad vi er her for, hvad vi er, og hvad jeg mærker gnist i. Jeg elsker at blive inspireret, og jeg elsker at inspirere. Dette kan på en eller anden måde, være sårbart at skrive - for det føles så: “Se mig!”-agtigt. Men det kommer ikke derfra. Det kommer fra en dyb følelse af, at det jeg oplever, når jeg holder rum er: at min tilstedeværelse inspirerer, udvikler og spejler. En dejlig sjæl delte engang med mig: Det er ikke det, du siger, eller det du gør, men den du ER - der betyder noget for rummet. Og det rørte mig dybt. For tænk at blive værdsat for ens rene tilstedeværelse. Wow. Tak for de fine ord - tak for at vise mig, at den jeg er, er den, der gør alt det, jeg ønsker. Helt naturligt. Helt uden at prøve. Blot ved at være. Sandt tilstede. Og det giver god mening i forhold til, hvad Amalie Brohus skrev til mig, da jeg spurgte, hvad en sjæl med sin progressive sol i løvens tegn skal arbejde på, nemlig: At stå frem i verden, som DIG. Så her er jeg. Forhåbentlig i min modne løveform, hvor jeg blot inviterer til, at vi alle kan gøre det, vi drømmer om, når vi gør det vores inderste kalder på. As within, so without.

Previous
Previous

Glæde & sjælsro