There she is again
‘There She Is Again’ - en sang der har rørt noget dybt i mit hjerte. For hvor kan vi miste os selv mange gange i dette liv ~ i noget, i nogen, i det der ikke er sandt for os; men hvor er det smukt, når vi igen vender hjem. Når vi igen bor i og lever fra vores sandhed. Det er dér, jeg kan se, dér jeg kan mærke, dér jeg kan leve. I overensstemmelse med min sjæl, og dét der er sandt for mig. Det er i hjemkomsten, at vi igen bevæger os. Ægte frihed opleves, når vi er bevægelse med stilheden ~ den rene stilhed, der ikke forventer andet af os, end overgivelse. Eller den forventer ingenting, men inviterer til dens visdom. Og så kan vi vælge, om vi vælger den, eller ej ~ men den vælger altid os. I dens evige tilstedeværelse. Lyt til stilheden. Lyt i stilheden. Den ønsker din hjemkomst.