At give plads til det hele

At mærke. At give plads til det hele. Jeg har kunne leve med mange forestillinger om, hvordan den “rigtige” udfoldelse, look, situation and so on - “skulle” være. Men det giver så lidt bevægelighed til det, der rent faktisk er i nuet. Lige nu kan jeg mærke endnu en dybde i lektionen om at være tilstede med alt der er, uanset omstændighed, situation, begivenhed ~ det hele må gerne være der. Og så kan man selvfølgelig godt vælge at skubbe til side til et mere passende tidspunkt, men alligevel opdager jeg virkelig, hvordan det at tage det der er seriøst, når det er der, gør også op med alle de forestillinger om, hvornår noget “må” være der, og hvornår det ikke må. For hvem bestemmer det? Og hvordan er det frihed at have faste rammer, der kan være begrænsende og ikke befriende? For rammer er ikke nødvendigvis dét, der fjerner friheden - men her for mig, kan jeg mærke, at de rammer om “rigtigt” og “forkert” begrænser ~ min bevægelighed og frihed i verden, og faktisk også kærligheden til mig selv. Hmm…måske det giver mening. Måske det ikke gør. Men det handler det heller ikke så meget om. Det handler om delingen, om integrationen og dét at se og få øje på, hvor der kan sættes ind for, at vi som mennesker, kan give mere slip og overgive os endnu mere. For hvor fedt er det ikke lige ~ følelsen af at være helt os selv, og helt frie, i den vi er. Følelsen af vores eget fulde tilvalg af os selv ~ og det smukke i at blive tilvalgt af andre i vores mest autentiske form. Følelsen af den fulde - tillidsfyldte - overgivelse. Dén følelse og livsoplevelse ønsker jeg at kultivere mere af. Tak.