Vær et sandkorn

Jeg er så ren en kanal, at det er helt vildt. Jeg skriver, når jeg skriver. Men mine fingre gør arbejdet. Jeg har sluppet al kontrollen, og noget andet - end blot mig - bevæger sig igennem mig. Det er vildt at opleve, for det går så hurtigt, at jeg ikke kan styre det med tænkte tanker. Næ nej, de tænkte tanker er tænkte, og skabte fra et kontrolleret sted. Det der skriver her er flydende, bevægelse, ever-changing, og det kan ikke styres. Som en bølge med en retning. Som vinden der skubber. Som sandet der bruser helt dybt. Rykker sig korn for korn. Det hele er i bevægelse. And so are you, og hvis du ikke er, er du i den tænkte tanke. Den der ikke kan bevæge sig. Den der sidder fast. Den der er stagneret. For altid. For den vil aldrig rykkes. Den er skabt og tænkt af dig. Dig’et som også findes, men som ikke findes ægte. Du er blot skabt. Af skaberen. Og det du har skabt selv er konstrueret. Ikke af dig. Men af den tænkte tanke. Du er den ikke. Og det har du aldrig været. Så giv slip på den, og vær et sandkorn.