Jeg har skabt frygten

Frygt har jeg skabt. Kærlighed er mig givet. Så tager jeg imod? Eller holder jeg fast i skabelsen af det, kun mit sind ser, som sandt? Jeg kan selv vælge. Selv når det ikke føles sådan. Mit ego kan nok ikke slippe, for det føles som døden. Men min sjæl kan - fordi det for min sjæl, er det sande liv. Der venter. Der blot er. Der er klar, når jeg er. Og det er jeg. Det vil jeg vælge at være. Hver dag. Jeg griber livet. Jeg tager imod det, der i sandhed er mig givet. Det der står klar ~ når jeg slipper frygten. Derfor jeg vil øve mig i at være i skabende modtagelse af kærligheden.

Previous
Previous

“Jeg kunne godt”